Hvad er bæredygtighed?  Og hvad er bæredygtighed i forbindelse med transport?

Det vil vi prøve at give nogle svar på i denne del. Vi fortæller om, hvad EU gør for (og imod) bæredygtig transport

Vi præsenterer gode eksempler fra hele verden på ideer og initiativer til bæredygtig transport.

Og vi præsenterer nogle af de organisationer og forskere mv., der arbejder seriøst med bæredygtige transportløsninger.

Det er lettere at sige, hvad der ikke er bæredygtig transport end at sige, hvilke transportløsninger, der kan kaldes bæredygtige. At transportere vand på flaske rundt på Europas landeveje, er det bæredygtigt? Ville det være bæredygtigt, hvis lastbilerne kørte på brint, produceret af vindkraft?

Vand på flaske fra Frankrig, Tyrkiet og Italien til Danmark, som har udmærket drikkevand - er dét et gode, som retfærdiggør de mange belastninger i form af energiforbrug, trafikulykker, arealforbrug til veje, vejslid og støj?

Hvorfor transporteres titusinder af levende dyr i dagevis fra land til land? 

Og hvorfor eksporterer ”Land A” millioner af liter mælk til ”Land B”, mens ”Land B” samtidig eksporterer millioner af liter mælk til ”Land A”?  Hvorfor eksporterer Tyskland f.eks. 25.000 tons mælk til England, når England til gengæld eksporterer 35.000 tons mælk til Tyskland?

Det er ikke overraskende at ”transport” skaber debat overalt fra Bogota til Frederikssund, fra Lyon til Shanghai. Der er ofte folkelig modstand mod store transportanlæg, men det er alligevel svært at stoppe dem, fordi der er stærke økonomiske kræfter på spil i ”Det bil- og vejindustrielle kompleks” og ”Lufthavns-, olie-, havne-, og flyindustrierne.”

Disse økonomiske kræfter har stor indflydelse på de politiske beslutninger, som igen påvirker hele den måde, samfundene indrettes på. I hele dette spil har kravene om bæredygtige løsninger svært ved at komme til orde og blive hørt – også selv om der faktisk er bred enighed om målene mellem – på den ene side – befolkningerne og miljøorganisationerne og – på den anden side - de besluttende politikere og embedsmændene. Dette er et paradoks, som må tilskrives, at de økonomiske interesser får forrang frem for de menneskelige og miljømæssige hensyn.

Transportområdet påvirker menneskers levevilkår kraftigt i store dele af verden.

Og produktion og handel påvirker transporten. Det samme gør menneskers livsstil.

Transporten er ”kommet for at blive”, men transportsystemerne kan indrettes mindre destruktivt for mennesker og natur.

De bedste af disse måder at indrette transportsystemerne på vælger vi at kalde ”bæredygtig transport”. Bæredygtig transport er altså de løsninger, der bedst tilgodeser hele befolkningens behov for transport, og som samtidig begrænser trafikulykker, naturødelæggelser og ressourceforbrug.