![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
InfrastrukturNår veje, baner, lufthavne m.m. er bygget, bliver de normalt også brugt. Der er kun enkelte undtagelser fra en sådan regel. Arten af infrastruktur er afgørende for hvilke trafikformer der fremmes og hvilke, der mister terræn. Derfor har beslutninger om investeringer i infrastruktur ikke kun betydning i kraft af at de ændrer landskaber og påvirker miljøet. De har også betydning for, hvilken retning den trafikale udvikling tager. Hvis det bliver hurtigt og bekvemt at komme i bil fra sted til sted på den flotte nye motorvej, mens samme strækning vil tage nær en evighed med en nedslidt jernbaneforbindelse, giver resultatet sig selv. Siden 1950-erne har det været investeringer i infrastruktur til vejtrafik, der har haft topprioritet i de fleste lande i Vesteuropa. Samtidig er jernbanenettets udstrækning reduceret kraftigt, og det tilbageblevne net er i mange tilfælde præget af manglende udbygning, således at både hastighed, kapacitet og andre kvalitetsfaktorer ofte er utidssvarende. Denne investeringspolitik er primært sket på nationalt plan, men har gennem mange år også været støttet af EU. Midlerne fra forskellige EU-støtteordninger er i lange tider primært gået til meget store vejanlæg, mens baneanlæg har fået lov til at sygne hen. Først de senere år er der ved at ske en ændring, således at støtte til baneanlæg er blevet højere prioriteret. Det er derfor ingenlunde mærkeligt, at biltrafikken og godstrafikken på vejene er eksploderet, mens banetrafikken har svært ved at klare sig både hvad angår transport af personer og gods. |
Mere om emnet: EEA
|
||