I trafikdebatten kan man ofte høre, at det er udviklingen, der bestemmer trafikvæksten. Hvis vi accepterer den forklaring, er det næsten ensbetydende med, at der ikke er noget at gøre ved den stigende trafik. For udviklingen har jo ingen adresse.

Men der er et væld af forskellige faktorer, som er med til at fremme en stigende trafik. Og det er samtidig faktorer, der i et vist omfang kan styres politisk, således at trafikomfanget i et vist omfang også kan styres. Det er vigtigt at gøre sig dette klart.

Mange borgere har nok også en fornemmelse af, at der kan gøres meget mere for at styre udviklingen, end tilfældet faktisk er. Rundt omkring i verden ser man tiltag, der begrænser trafikken. F.eks. har gennemførelse af en betalingsordning/miljøafgift i London og Stockholm vist, at man med politisk mod og dygtighed ikke blot kan bremse den ellers konstante stigning i vejtrafikken, men tilmed reducere dens omfang.

"Udviklingen" i retning af stadig stigende biltrafik er derfor ikke noget, man ukritisk skal acceptere. Det er en vigtig erkendelse, som dog bliver modarbejdet af stærke kræfter, der er interesseret i at fastholde den gældende trafikpolitik med massiv satsning på flere vejanlæg og mere trafik. For disse interesser er det meget bekvemt at angive ”udviklingen” som den anonyme årsag, der bestemmer, hvad der sker på trafikområdet.