![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
ArealforbrugDet Europæiske Miljøagentur (EEA) advarer mod, at land er under konstant pres af ny transportinfrastruktur. I perioden fra 1990 til 1996 blev der f.eks. inddraget i alt 25.000 hektar i EU-15 til motorveje. Det er omkring 10 hektar om dagen. Fra 1980 til 2000 blev længen af motorvejsnettet i EU-15 udvidet med 70%. I samme tidsrum blev jernbanenettet formindsket med 9%. Allerede i grønbogen ”The Impact of Transport on the Environment” fra 1992 advarede Kommissionen mod vejanlægs store arealkrav. Arealforbruget til veje var dengang opgjort til 28.949 kvadratkilometer, svarende til 1,3% af arealet i EU-15. Heri var ikke medregnet vejudfletningsanlæg og parkeringspladser. Til sammenligning fyldte baneanlæg kun 708 kvadratkilometer dog uden stationer. Det er 0,03% af landenes areal. Plads er som oftest en mangelvare. Al transport bruger plads, men der er meget stor forskel på, hvor effektiv brugen er, når man ser på, hvor mange personer, der kan komme frem på et givet vejareal. Et vejareal med en bredde på fire meter kan pr. time enten ”klare” 24.000 fodgængere, 12.000 cyklister, sporvogne med plads til 16.000 passagerer eller 800 biler. Vægtningen af de forskellige trafikantgrupper i planlægningen påvirker hele bymiljøet - ikke blot vejanvendelsen, men også ventetiderne i signalanlæggene og fremkommeligheden i det hele taget. Signalsystemerne afstemmes ofte efter den gennemkørende biltrafiks behov med ”grønne bølger”. Det giver optimale forhold for biltrafikken, mens andre trafikantgrupper, der ikke fylder så meget, betaler prisen i form af mere tidsforbrug, mindre plads og ringere serviceniveau. Et er pladsforbrug ved kørsel. Et andet problem er, at biler også fylder meget, når de ikke bruges. Derfor fylder parkerede biler godt op i de europæiske byer. Ved anlæggelse af parkeringspladser beregner man 22-25 kvadratmeter inkl. til- og frakørselsareal pr. bil. I takt med at biler har overtaget meget af pladsen i mange europæiske byer, er det gået tilbage for bymiljøet og borgernes livskvalitet. Motorveje er meget pladskrævende set i forhold til, at deres kapacitet er meget begrænset. En fire-sporet motorvej fyldt med personbiler kan ikke transportere flere personer i timen, end der kan sidde i 105 busser i hver retning. En dobbeltsporet S-bane har en topkapacitet, der svarer til en motorvej med 32 vejbaner. Rundt omkring i Europa forsøger borgere på forskellige måder at vinde noget af byens rum tilbage fra trafikken. I nogle boligområder søger man at begrænse biltrafikken ved ikke at anlægge parkeringspladser. På samme måde forsøger borgere at stoppe planer om nye motorveje. Hvis man vil spare på arealer skal man føre en trafikpolitik, der lægger hovedvægten på jernbaner, sporvogne, busser, cykler og fodgængere. |
Mere om emnet: EU-Kommisionen: |
||