EU og bæredygtig transport

Kaj Jørgensen, Rådet for Bæredygtig Trafik

EU har på godt og ondt stor indflydelse på mulighederne for at fremme miljøvenlighed og bæredygtighed på transportområdet i Danmark. For at tage det gode først er det ikke for meget sagt at stort set alle regler der forsvarer miljøet på transportområdet i dag kommer fra EU. Det siger måske lige så meget om hvor lidt der sker i Danmark, men det skal siges at der nu om dage kun kan gøres noget effektivt ved mange af miljøproblemerne på internationalt niveau. Eksempelvis har EU skærpet kravene til køretøjernes udstødning kraftigt over de seneste 15-20 år og fortsætter med at gøre det. Dette er sket til trods for bilindustriens lobbyvirksomhed imod det - i 80'erne hævdede den at det nærmest ville betyde bilens død som vi kender den hvis der blev indført krav om katalysator på bilerne. Men der har været politisk vilje i EU-systemet til at overhøre bilbranchens jamren, hvilket nok skal tages som udtryk for at det drejer sig om problemstillinger - byernes forurening - som har stor politisk bevågenhed.

Men anderledes forholder det sig på andre felter hvor problemerne er mindst lige så alvorlige, men måske er mindre håndgribelige eller af mere langsigtet natur. Det gælder ikke mindst for trafikkens energiforbrug og klimapåvirkninger. Her var der i mange år ikke noget om krav om skærpelser, hvor man overhørtte bilbranchens jamren - tværtimod blev der indgået en frivillig aftale med bilindustrien, som nøje er afpasset efter hvad der efter branchens mening er realistisk - hvorfor resultaterne kan karakteriseres som: alt for lidt, alt for sent. Indholdet - nemlig at de nye personbiler over en 5-10-årig periode skal bruge ca. 25% mindre energi pr. kørt kilometer - er mildt sagt imponerende i forhold til potentialerne. Faktisk burde EU være mere optaget af at gøre noget ved drivhusgasserne fra trafikken for at kunne leve op til sine reduktionsforpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. Det afspejler imidlertid det generelle problem at EU-systemet er alt for fedtet ind i erhvervsinteresser, som har for rige muligheder til at lave lobbyvirksomhed i kraft af at de sidder med i sammenhænge der burde være rene myndighedsfunktioner. Først efter det havde vist sig at aftalerne med bilindustrien ikke var gav den store effekt blev der indført bindende krav.

Men ikke nok med at EU’s indsats er utilstrækkelig i mange sammenhænge - der er områder hvor EU lægger loft over den indsats de enkelte nationalstater må gøre for miljøet. Fx er der et direktiv der fastlægger ikke blot mindstesatser for benzin- og dieselafgifter - hvad der er en god ting og uden tvivl trækker visse lande op på en bedre miljøstandard - men også maksimumssatser, der bl.a. tidligere blev brugt som argumentation mod at have afgifterne i Danmark. Det hænger sammen med at miljø kun er ét blandt flere hensyn der skal tilgodeses - og i praksis er det ofte andre hensyn - især erhvervshensyn - der vinder.

EU-systemet har et temmelig ambivalent forhold til trafikvæksten. Nok tales der meget om at der skal gribes ind over for den, blandt andet fordi den truer med at undergrave biltrafikken selv, men reelt bliver der ikke gjort meget. Tværtimod bidrager EU til trafikvæksten. For det første fordi den trafikplanlægning der skal regulere væksten, reelt har svage virkemidler, mens det går væsentlig bedre med den side der hedder udbygning af trafikinfrastruktur, specielt af veje. I bedste fald bliver der tale om den kollektive trafik også får del i udbygningen, mens det er yderst sjældent at EU-systemet lægger hindringer ud for vejudbygninger, som ellers er en blindgyde. I forbindelse med nye medlemslande fra Østeuropa er denne problemstilling helt inde på livet, fordi man udelukkende fokuserer på at få indhentet det man opfatter som manglen på veje. At disse lande generelt har en fortrinlig infrastruktur til kollektiv trafik, glemmer man helt, og derfor risikerer man den bliver misrøgtet og derefter kasseret - og gentage de fadæser bl.a. Danmark har begået gennem årtier.

For det andet er der helt basale træk ved EU-projektet der ikke blot resulterer i den ambivalente holdning til trafikvæksten, men direkte bidrager til trafikvæksten. En af grundideerne i EU er jo at der skal skabes et fælles indre marked hvor produkter fra andre lande ikke må stilles dårligere end landets egne gennem såkaldte ”tekniske handelshindringer”. Det er svært at se hvordan man et sådant mål skulle kunne undgå at give mere transport. Selvom man samtidig gør en indsats for at reducere de skadelige virkninger ved denne transport, vil de alt andet lige være større med stigende transport.

> tilbage til oversigt