Det kan være svært at overskue, hvilken trafikpolitik EU egentlig står for, og hvordan den kommer til veje. Vi vil her forsøge at skabe et tiltrængt overblik. 

Der er indflydelse på trafikpolitikken fra Europakommissionen, Rådet for Den Europæiske Union, Europaparlamentet og EF-domstolen. 

Men der er mange andre aktører indenfor transportpolitikken. Der er store erhvervsinteresser på spil, og bil- og vejorganisationer søger derfor også maksimal indflydelse. Det samme gør miljø- og naturorganisationer. Når organisationer forsøger at få indflydelse på trafikpolitikken, kaldes det lobbyisme. Der er stor forskel på, hvor mange økonomiske midler de forskellige typer af organisationer har til deres lobby-arbejde, ligesom der er stor forskel på, hvor meget der lyttes til dem. 

Beslutninger på transportområdet er desuden præget af forskellige trafik- og prognosemodeller og af såkaldte samfundsøkonomiske beregninger. Den slags beregninger har meget stor betydning for beslutningerne, men hvordan bliver disse prognoser og beregninger tilvejebragt? 

Læs om den aktuelle trafikpolitik på forskellige områder. Hvad er baggrunden for de alarmerende meldinger om snarligt trafiksammenbrud på Europas veje og krav om kraftige udbygninger af infrastrukturen?  Er det en nødvendighed, eller er det  - som påpeget af andre - led i et forsøg på at få folkelig accept af massive vejinvesteringer? 

Transportpolitik er ikke kun, hvad der besluttes på transportområdet. Nok så vigtigt er beslutninger på andre politikområder som Det Indre Marked og forskellige støtteordninger, fordi de skaber nye aktiviteter, der kræver mere transport.

Europa-Kommissionen udsendte i 2001 ”Hvidbog. Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg”. Det var det centrale dokument i de mellemliggende år. Senere kom denne hvidbog i 2011: "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem"